All Posts By

Kathrine

0 In Mode

Fall Wear

Efteråret har ramt os(som i jo nok allerede har bemærket) og det betyder ikke kun at kulden er ved at være over os, det betyder også at vi skal til at pakke os ind i lidt varmere tøj. Og lige præcis dén del, den elsker jeg. Jeg elsker at have varmt og behageligt tøj på, som samtidig ser godt ud. I den forbindelse har jeg blandt andet luret lidt rundt inde på Esprit og fundet et par items, som jeg personligt gerne kunne tænke mig, at pakke mig selv ind i, her i oktober måned. Jeg må virkelig erkende, at Esprit har nogle vildt lækre ting, som jeg føler ville føle sig godt hjemme i mit klædeskab 😉

Til at starte med, faldt jeg over en orange jerseyshirt som jeg synes er super lækker. Orange er faktisk ikke en farve man finder meget af i mit klædeskab, jeg tør næsten vove at påstå, at den farve er ikke-eksisterende i mit klædeskab, men her for tiden er det en farve som virkelig er vokset på mig og jeg tager mig selv i at finde flere og flere ting som jeg godt kan lide i orange(!?) men hey, Orange is the new black ik? 😉
Bukserne til venstre på nedenstående billede, har svaj nederst ved buksebenet (bedre kendt som: trompetbuks) og jeg må indrømme at der er sket noget mærkeligt med mig på det seneste, trompetbukser har altid været no-go for mig, men efter min veninde havde anskaffet sig et par, som jeg virkelig synes klædte hende, blev jeg sgu lidt forelsket. Det ser sgu knald godt ud med et par lækre lange stænger i bukser som disse.

Skærmbillede 2015-10-09 kl. 15.48.57¬ Orange jerseyshirt her ◊ Bukser med svaj her

Valentino tasken har jeg fundet på Valentinos egen hjemmeside, men den er klart inde under min efterårs musthaves, jeg synes den er meget speciel, men super fed.

Skærmbillede 2015-10-09 kl. 15.55.59¬ Valentino taske her

 

Jakken til højre på nedenstående billede er jeg blevet helt forelsket i. Den står som nummer 1 på min ønskeliste. Den har et ruskindslook men er ikke lavet af ægte ruskind, hvilket jeg personligt synes er super fedt. Til venstre kan i se en poncho som virkelig er et item jeg elsker her om efteråret!

Skærmbillede 2015-10-09 kl. 15.57.33¬ Jakke i ruskindslook her ◊ Paspoleret fleece-poncho her

 

Et par brune hiker boots ville jeg virkelig gerne have fingrene i. Jeg synes de er super rå og taget i betragtning af, at min stil ikke er særlig rå i looket, synes jeg det er fedt med lidt forandring. Igen, er der tale om imiteret pels på støvlen, hvilket jeg synes er super fedt!

Skærmbillede 2015-10-09 kl. 15.59.07

¬ Hiker boots m. imiteret pels her

      Skærmbillede 2015-10-09 kl. 21.56.08

0 In Tæt på

At have en positiv indstilling til livet

Skærmbillede 2015-10-09 kl. 00.38.41
Jeg tror på at vi selv har en stor indflydelse på, hvordan vores humør (og i det hele taget: hvordan vores liv) er. Det er vigtigt for mig at jeg har en positiv indstilling til (næsten) alt. Selvfølgelig kan man ikke være positivt indstillet overfor alt i verden og ja, det er pisse nederen at træde i en hundelort eller at glemme at checke ud fra sit rejsekort når man forlader bussen, og så skal der satme også være plads til at bande og svovle som en i bare fanden, hvis du spørger mig. Men når man vågner om morgen, så er det vigtigt at man står ud af sengen med det rigtige ben(eller i hvert fald at man prøver at få det rigtige ben ud af sengen). Jeg prøver derfor på at proppe mig selv med positive tanker, lige fra jeg står op op morgen, til jeg går i seng om aften. Jeg prøver på at gøre ting, som gør mig i godt humør og gøre ting som hjælper de positive tanker på vej. Forstår i hvad jeg mener? Altså det her med at gøre ting som gør en i godt humør, det hjælper altid de positive tanker på vej.

For eksempel, så gør det mig i godt humør når jeg har meget tid om morgen. At jeg står tidligt op inden jeg skal noget og har god til at gøre mig klar, drikke kaffe, spise morgenmad(!!), ligge makeup og hvad der ellers hører med til min morgenrutine. Det virker som en lidt latterlig ting at gå op i, men jeg tror virkelig på, at en god morgen er med til at gøre dagen god. En god morgen giver mig energi og overskud. Jeg prøver at tænke på at “I dag bliver en god dag”. Jeg prøver at tænke på hvor glad jeg er for livet. Jeg er glad for dagen i dag, tænker jeg tit. Også selvom det er mandag, for jeg er glad for at jeg er sund og rask og dét er noget som jeg tror på er meget vigtigt at værdsætte.

Energi og overskud kommer også fordi jeg træner så meget som jeg gør. Efter mit sabbatår er skudt i gang, har jeg haft ekstra meget tid til at fokuserer på min træning og det har gjort mig glad, for når jeg træner (især når jeg løber) så kan jeg mærke at jeg lever. I stedet for at tænke: “Hold kæft hvor gider jeg ikke at løbe en tur” (for tro mig, de dage har jeg TIT) så tænker jeg: “Hold kæft hvor er jeg bare heldig at jeg kan løbe en tur.”

Jeg prøver at fokuserer på nuet. Jeg prøver at fokuserer på de gode ting, de gode mennesker jeg har omkring mig og dermed føler jeg det er vigtigt at man fokuserer på at omgås folk der bringer glæde i ens liv. Det gør alle mine venner. De bringer glæder i mit liv, og har man ikke den følelse med sine venner, så tyder det nok på, at man bør skifte nogle af de rådne æble ud.

Jeg føler virkelig at man selv har magten i forhold til livet. Ens indstilling, ens livsglæde, ens humør, er kun dig selv som er herre over i de fleste tilfælde. Når dét så er sagt, så ved jeg godt at der er mørke perioder i livet. Jeg ved at det ikke altid er let at finde smilet frem på de dårlige dage og dét skal der også være plads til. Der skal være plads til at ramme bunden. Der skal være plads til at græde og føle at intet er godt nok. Og når livet er uretfærdigt, så kan man knække og det gør ikke noget. Det gør ikke noget at man knækker, at man brækker midt over, det er normalt. Om det så er fordi at man oplever sorg i form af en kæreste der går fra en, man mister et familiemedlem eller fordi man selv bliver syg på den ene eller den anden måde, så er det menneskeligt at knække og det skal der være plads til, man skal bare være indstillet på at finde lyset for enden af mørket.

Jeg tror på, at vi først kan vokse os stærkere når vi har været knækket. Har man skrabet bunden, så ved man at man skal værdsætte livet på toppen. Og det gør jeg. Eller, jeg prøver så godt jeg kan. Jeg værdsætter de ting i livet jeg har og jeg prøver at have en positiv indstilling. Jeg prøver at fortælle mig selv, at jeg har et godt liv og dét skal jeg være glad for. Og ved i hvad? Det hjælper. Det gør det sgu. Og det er dét jeg mener med,  at en positiv indstilling kan hjælpe meget af vejen.

Skærmbillede 2015-10-09 kl. 00.32.22

 

2 In Hverdags liv

Lana Del Rey // Honeymoon

tumblr_nhs2o3nZm81u1bijbo2_1280

Så har hun gjort det igen. Min ultimative yndlings sanger: Lana Del Rey, har udgivet sit nye album Honeymoon og jeg synes det er et super fedt album. De fleste af sangene er ret dystre, men det overrasker mig nu ikke. Jeg synes virkelig at hun har gjort det sindssygt godt. Der er et par af sangene som jeg er helt vild med:

High by the beach

Freak

Art Deco

Swan song

The blackest day

Kan man lide Lana Del Reys musik, vil jeg klart anbefale at man lytter til hendes nye album (eller bare de sange jeg bedst kan lide ;)). Hele albummet er desværre ikke til at finde på youtube, men på Spotify (og sikkert andre programmer) er hele albummet til at finde.

Hvad synes i om hendes nye album?

0 In Hverdags liv/ Indretning

Interior // detaljer

Jeg elsker indretning og jeg elsker detaljer i hjemmet. Jeg tænker også, at det er et emne som jeg ikke har fået skrevet nok om, i forhold til hvor meget jeg rent faktisk elsker det. Jeg har førhen vist nogle billeder og postet lidt inspiration til indretning, men denne gang, vil jeg lige kort vise jer, hvad jeg fik fingrene i igår.

IMG_2056

En tur i Rødovre Centrum endte med lidt nyt pynt til min boghylde. Jeg fik købt denne fine kobbervase med en falsk plante i (ja, jeg slår alle mine planter ihjel, så tænkte at jeg hellere måtte prøve med en falsk denne gang) bagved står der to stearinlys som ligner træstammer, da de er viklet ind i bark og jeg synes simpelthen det ser utrolig fint og naturligt ud.

Alle tingene købte jeg i Rødovres Isenkram, de havde overraskende mange fede detaljer til hjemmet. Det er en butik jeg tit og ofte har gået forbi på mine shoppingture, men jeg har faktisk aldrig været inde i butikken, så da jeg (i min jagt på en brødkasse) måtte bevæge mig dér ind, blev jeg positiv overrasket over alle de fine nips ting!

Det kan altså betale sig at bevæge sig ind på ny grund en gang imellem 😉

0 In Træning

Hjemmetræning // what to do

Kender i det: man vil rigtig gerne være ekstrem produktiv og sætte dellerne i frigear så man kan møve sig ud af sofaen og ned i fitness centeret/ ud og løbe (eller hvad man nu plejer), men man oooorker bare ikke? Ja, det kender jeg og jeg går ud fra at de fleste af jer, også kender følelsen. Hvis jeg har sådan en dag, en såkaldt off-dag hvor jeg egentlig burde træne, men bare ikke orker helt, så er det altid godt med noget hjemmetræning. Jeg synes nogle gange det kan være mere overskueligt. I den forbindelse vil jeg gerne vise jer, hvilke videoer jeg godt kan lide at bruge til min hjemmetræning. Det skal lige siges at jeg ikke har én fast rutine, da jeg godt kan lide at træningen varierer lidt, så det ikke bliver for ensformigt i længden, men et par af dem jeg ofte laver, ville jeg lige smide på bloggen.

Skærmbillede 2015-09-18 kl. 23.21.47

Den første video er af Cassey Ho som står bag youtube kanalen: Blogilates. Hun laver de vildeste træningsvideoer og det fedeste er, at hun laver dem i forskellige niveauer, så man kan følge med uanset om man er begynder eller på et mere rutineret niveau.

Denne video, er super god hvis man er begynder, men jeg synes også at den fungerer godt når man er lidt mere rutineret (som jeg i hvert fald selv tror, at jeg efterhånden er)

En anden video som jeg også finder effektiv er igen af Cassey Ho, men den er lidt mere intens føler jeg. Jeg er helt vild med især denne video, fordi den laver nogle super hårde øvelser men også fordi at hver øvelse skal gøres i ét minut ad gangen, hvilket jeg er vild med! Tit føler jeg at det tager en evighed at komme igennem diverse øvelser, når man ikke har nogen som helst idé om hvornår “træneren” mener at enough is enough. Så det der med at der er en bestemt tidsperiode sat af til hver enkel øvelse, er noget som fungerer super godt for mig.

Least but not last vil jeg klart anbefale denne full body workout med (surprise) Cassey Ho (I har nok bemærket at jeg er ret vild med hende). Den er hård men super fed!

Og lige her ved slutspurten, kaster jeg et nyt ansigt ind i ringen, nemlig: Carlie Butler. Hun har lavet en video omkring udstrækning, som fungere sindssyg godt i mit univers. Jeg bruger denne video ofte og mange af øvelserne er frosset fast på min nethinde, så jeg kan dem udenad. Denne video er især god at lave efter en hård træning i træningscenteret, men mest af alt, efter en god løbetur.

En sidste ting jeg vil nævne i forbindelse med hjemmetræning, det er en app på min iPhone, som jeg har brugt en del. Den hedder “Seven” som kort fortalt, er en 7 minutters workout (alt efter hvor mange gange man laver den selvfølgelig ;)) som er gratis. Man kan så købe sig til flere forskellige slags workouts inde i selve appen, men jeg synes at den gratise version, som består af en full body workout, er nok for mig.

12041840_10207298113352662_1296469402_n

God aften til alle der læser med! 🙂

1 In Mode

Wanties // #sneaks

Som så mange andre piger, er jeg også stor tilhænger af sko. Alt fra stiletter til sneakers er at finde i min sko-samling. Men selvom at jeg elsker mange slags sko, så skal det i dag handle om én bestemt type sko: sneakers. Skoen der er mere genial end gummistøvlen, og hvorfor siger jeg så det? Fordi at sneakers er beregnet til en masse forskellige begivenheder, eksempelvis: skole, arbejde, fødselsdage, shoppeture og ikke mindst fester. Når jeg går i byen, har jeg tit stiletter på, men jeg vil næsten vove at påstå at jeg altid har skiftesko med i form af sneakers (eller nogle espadrilles) og når jeg ikke er hoppet i stiletter, så er et par sneaks altid en sikker vinder. Det er jo genialt (og noget som mange kvinder har nydt fuldt ud) at man kan have sit outfit on point og samtidig slutte byturen af, uden at have ondt i fødderne. Jeg er gået lidt i sneakers-mode for tiden og jeg har siddet og drømt om de fedeste sneakers her til eftermiddag, så derfor vil jeg lige dele mine wanties, med jer kære læsere.

 

sneaks

¬ 1. her  2. her ◊ 3. her ◊ 4. her 
sneaks2.jpg¬ 5. her ◊ 6. her ◊ 7. her ◊ 8. her

0 In Hverdags liv

Offentlig snapchat + who to follow

Så blev min snapchat offentlig og i er meget velkomne til at tilføje mig. Udover instagram, så er snapchat nok det sociale medie som jeg opdaterer mest, både med videoer og diverse billeder. I kan finde mig under navnet: kathrinebrohus (eller bare scan nedenstående billede inde på jeres snap)

Skærmbillede 2015-09-04 kl. 01.04.48

En smagsprøve på, hvad man finder på min MyStroy, skal i da ikke snydes for her på bloggen:

11944615_10207177497377338_317430717_n

Nå, men hvem synes jeg så personligt er spændende, at følge på snapchat? Jeg vil ikke nævne alle dem jeg følger, men i kan lige få min top 5 (i ubestemt rækkefølge), samt begrundelse for, hvorfor lige netop disse 5, er værd at følge

1. wearetaszangels – okay, kender man ikke Taz’s angels, så er man virkelig gået glip af noget! I kan google dem, hvis i er interesseret i at vide hvem de helt præcis er. Kort fortalt, så er det seks piger, som bor i et stort hus sammen og de er virkelig underholdende. De poster MEGET udfordrende videoer, men mest af alt ser man en masse twerk-videoer, flotte kvindekroppe(!) og ikke mindst, så poster de videoer om det drama der engang imellem opstår, når seks piger bor under samme tag (just try to imagine that). De er super underholdende og det er lidt ligesom en lille serie at følge dem på snapchat, man skal bare være forberedt på, at deres MyStory engang imellem kan være meeeget lang.

2. erickajane – Hun er en dansk sangerinde som i forhåbentlig allerede kender, om ikke andet, så kender i nok hendes nummer: Favorite Lie, som på det seneste, har kørt en del i radioen. Hendes MyStory er underholdende fordi hun virker så skide ligeglad med hvad andre tænker. Hun poster hvad hun har lyst til, alt fra de mest åndssvage ting(sagt i en postiv tone) til de mere ‘normale’ ting. Og så er hun spritfyldt med HUMOR, hvilket jeg elsker og så er hun noget så smuk, så hun er helt klart værd at følge.

3. kristineslothyt – Hun er en kendt dansk youtuber, som de fleste nok kender og jeg er virkelig en sucker for youtube, dog ikke specielt meget danske youtubere, men hende her, hendes videoer er bare lige i skabet. Hun poster ikke vildt meget på snap, men når hun gør, så er det altid hendes opdatering jeg først vil se. Hun er også fyldt med humor og selvironi og er ellers bare en glad jysk pige, der elsker at snakke (hun poster meget snakke-videoer, men formår altid at gøre dem spændene)

4. amaliebrohus – min kære og elskede søster, som også er blogger(find hendes blog her) og som også har gjort hendes snapchat offentlig. Hun er god til at opdaterer sin MyStory jævnligt og hun tager altid gode selfies(!), samt videoer af Eddie (hendes nye hund) er også til at finde på hendes MyStory. Jeg synes altid hun laver flotte opdateringer, som jeg tit ser 2-3 gange selvom, at jeg allerede har set dem. Hun er sindssyg smuk at se på, så hun er også helt klart én af dem, som jeg mener, er værd at følge.

5. jaydepierce – hende kender jeg faktisk fra Taz’s Angels. Hun er godt nok ikke en af dem, men hun var på besøg hos dem, for flere måneder siden og siden da har jeg fulgt hende. Hun har et meget specielt udseende, men jeg synes hun er meget smuk! (Jeg har på fornemmelsen af, at man har det ‘enten/eller’ med hende). Hun poster (som så mange andre) en masse forskelligt, men især videoer hvor hun selv snakker.

så smut ind og add alle disse lækre snapchatteres, hvis du som mig elsker at se snaps fra smukke og underholdende piger.

11937956_10207177407615094_2124985850_n-1

0 In Hverdags liv

Lately

Lately I’ve been losing sleep… literally.. Jeg har virkelig haft søvnproblemer og det ligner mig dårligt. Normalt er jeg typen der kan sove fra kl. 22 til kl. 11, men på det seneste har jeg haft en del søvnløse nætter, hvilket nok er på baggrund af at jeg har formået at vende op og ned på min døgnrytme. Jeg er pt. jobsøgende og leder efter et arbejde som jeg kan og vil bruge mit sabbatår på, det vil sige at jeg har haft en del tid til spas og alle de ting som jeg gerne vil bruge min tid på: Café-besøg, shopping, træning, by-ture og se en masse Netflix. Ja jeg har nydt min ferie, men jeg har hele tiden haft i mente at der selvfølgelig er en ende på denne frihed. Jeg har virkelig nydt denne sommer og på det seneste har jeg været fuld af energi og overskud og jeg kan virkelig mærke på mig selv, at jeg elsker det faktum at jeg ikke har en hverdag hvor jeg skal være et sted, som jeg ikke har lyst til at være (mit gymnasium ja). Men på det seneste har jeg også været dårlig til at blogge, hvilket skal stoppe nu og dermed får i lige en update fra min instagram (som næsten bliver opdateret hver dag) så i ikke kun kan læse hvad jeg har brugt min tid på, men også se det 🙂 Skærmbillede 2015-09-04 kl. 00.00.35Skærmbillede 2015-09-04 kl. 00.14.00Skærmbillede 2015-09-04 kl. 00.01.04Skærmbillede 2015-09-04 kl. 01.31.20

 

0 In Hverdags liv

Mit ferieparadis

Så er jeg hjemme igen fra Cypern, eller, ja.. det vil sige, at jeg faktisk kom hjem fra præcis én uge siden. Så min opdatering er måske en smule sen, men bedre sent end aldrig, ikke sandt?

Vi boede på et super lækkert hotel og vejret var bare fantastisk! Faktisk, lidt for fantastisk… Solen bagede hele dagen og så er det altså svært at foretage sig noget i 40 graders varme. Poolen var så varm af solen, at man ikke blev kølet ned af at tage en dukkert, så air con var virkelig min bedste ven på denne tur.

Men nu er jeg hjemme igen og det betyder mere fokus på bloggen. I kan altså se frem til en sensommer med væsentlig flere opdateringer end jeg har haft de seneste par måneder, men først: Feriebilleder

IMG_1915 IMG_1920 IMG_1919 IMG_1918 IMG_1917 IMG_1916 IMG_1909 IMG_1905 IMG_1894 IMG_1893

0 In Hverdags liv

Postkort fra Cypern

endelig er min ferie til Cypern kommet, og jeg skal lige live for, at vi nyder det i fulde drag. Min kæreste og jeg bruger tiden så fornuftigt som overhovedet muligt (dvs. At ligge ved/i poolen hele dagen). Jeg tænkte at det var på tide med en lille update, og ja, status er at jeg er på ferie og jeg nyder varmen og solen! Der kommer ikke så mange updates fra Cypern, som der gjorde fra Berlin, men det hænger nok også sammen med at der ikke er sååå meget mere end at sige, at vi har det lækkert! Så her, der var et lille postkort fra den kære ferieø 😉 måske jeg smækker et billede eller to op på bloggen, men det bliver nok først når jeg er hjemme igen 🙂