0 In 10 ting/ Tankestrøm

10 TING JEG ELSKER VED EFTERÅRET

Jeg har altid sagt at sommer er min yndlings årstid, men det er sgu ikke rigtigt, i hvert fald ikke længere. Jeg elsker efterår, fordi der er én speciel ting, som er i fokus i denne årstid; hygge. Selvfølgelig kan man også hygge sig om sommeren, men det er bare ikke så hyggeligt at smide en god film på, på en varm sommerdag, der vil man hellere ligge og slikke lidt sol ik? Og om vinteren er det ikke ligefrem specielt hyggeligt at gå tur med en istap af en næse fordi graderne ligger i minus. Så ja, i min optik, er efterår den perfekte årstid og her er hvorfor:

  1. Stearinlys er nu en oplagt del af hverdags-hyggen, selv midt på dagen.
  2. Man skal ikke have dårlig samvittighed over at sidde indenfor på en søndag og se en god (eller flere) film, der er alligvel ikke noget godt vejr at nyde udenfor.
  3. Det regner tit – hvilket er min yndlings-ting, hvis man er indenfor altså.. Og så er det også tæt på at være min hade-ting hvis man opholder sig udenfor..
  4. Man skal begynde at pakke sig en smule ind i jakker og tykke trøjer, men stadig ikke så galt at man går rundt som en frossen istap udenfor.
  5. Kakao og varme drikke er en oplagt/fast del af kosten, dog ikke den sundeste, men det er chokolade da heller ikke og det spiser jeg året rundt… (hvorfor diskuterer jeg det her med mig selv lige nu…?)
  6. Gadebilledet bliver farverigt og en normal tur i skoven bliver forvandlet om til et smukt eventyr (eller noget i den dur)
  7. Kørerture i bilen er det HYGGELIGSTE når det regner lidt. kun lidt.
  8. Det begynder at blive tidligere mørkt både morgen og aften….. okay, jeg kunne ikke komme på en positiv ting ved det
  9. Det er oplagt at se Harry Potter – da Hogwarts skoleåret begynder d. 2. september (nerd-alert)
  10. Det er halloween tid – (ja, her i oktober altså) og det elsker jeg!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply